Om Thai Massage

Traditionel thai massage - eller ’Nuad Thai’ – har rødder i en lang tradition af helbredende behandlinger. 

Historien om den traditionelle Thai massage går tilbage til Sydøstasien for ca 2.500 år siden. Det siges at
være indført af en læge fra det nordlige Indien ved navn Jivaka Kumar Bhaccha - personlig læge
for Magadha King Bimbisara. Kumar Bhacca er kendt for at have været en ven af Buddha og samtidig
læge for buddhistiske munke.

Thailandsk massage bygger på teorien om, at kroppen er gennemstrømmet af "Lom" (luft), som
inhaleres i lungerne, og som efterfølgende transporteres i hele kroppen via "sen".

Typisk stimuleres en håndfuld store sen linier (10-20 stk.) ved at trykke på bestemte punkter langs linjerne.
Thai massage omfatter også yoga-lignende strækninger, som er beregnet til at stimulere sen og flytte Lom
gennem kroppen via en behandling, der er forbundet med patientens vejrtrækning.

Mens der kun er få ligheder med kinesisk meridian teori, er det thailandske system i virkeligheden mere nært
beslægtet med nadir, som er de indiske traditioner af yoga og Ayurveda. 

Det siges at der er 72.000 sen linjer. Dette bør dog ikke tages bogstaveligt, da dette tal er en traditionel
buddhistisk måde at angive en uendelig mængde – og skal forstås på den måde, at hver celle i den
menneskelige krop er forbundet til hver anden celle gennem dette uendelige og indviklede mønster af energi.
Denne energi er kendt som prana (sanskrit), chi (kinesisk) eller palang sak (Thai).

”Palang sak” gennemstømmer kroppen hos ethvert levende væsen og vibrerer som reaktion på fysiologiske,
psykologiske og spirituelle erfaringer.




Vi anvender cookies til blandt andet at give brugeren en bedre oplevelse under besøget på Ladda.dk samt til statistiske formål. Se cookie- og privatlivspolitik